Viser opslag med etiketten Information. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Information. Vis alle opslag

lørdag den 30. april 2011

Dato for næste møde

Kære alle!

Der var kludder i planlægning af mødet i Onsdags invitationen nåede ikke frem, så vi var kun to der mødtes! Det er en om'er og jeg har derfor planlagt næste møde allerede i næste uge. Det bliver på Tirsdag d. 3. Maj kl 19.00 på Dale's Café.
Der er god plads til at sidde mange sammen, der er sofaer, god belysning og kaffen er øko til en god pris. De tager desværre kun dankort, så hvis du (også) har visa electron eller master card, så medbring kontanter! Der er så vidt jeg ved ikke lige en hæveautomat i umiddelbar nærhed.

Caféen kan være lidt svær at finde, da den er en del af Universitetet i Dale T Mortensens bygning i Høegh Guldbergsgade 4.
Hvis du kommer gående nede fra Nørreport skal du faktisk ind af indkørslen hvor der står nr. 6.

Jeg håber vi ses til en hyggelig krea-aften i godt selskab!

tirsdag den 8. marts 2011

Countdown

Kære strikkere, hæklere, filtere og alle andre

Hermed en påmindelse om, at der under en uge til stitch'n'bitch mødes igen!

Det er på mandag d. 14 Marts kl 19.00 på RarBar i Jægergårdsgade i Århus! Der er reserveret pladser inde bagerst, hvor der er bløde sofaer. Så hvis du har brug for en hyggelig krea-aften med andre kreative kvinder (krea-mænd er selvfølgelig også velkomne) så hold mandag aften fri!

Tag dit strikketøj, hækleprojekt, broderi, nålefilt, orkis eller noget helt andet med! Undertegnede medbringer ekstra garn og pinde for dem, som vil lære at strikke, så vil jeg nemlig gerne forsøge at lære det fra mig.

En sidste ting er, hvis I har nogle inspirerende strikkebøger, hæfter, udklip eller andet, så tag det gerne med, så andre kan blive inspireret!

Jeg glæder mig til vi ses på mandag!

tirsdag den 22. februar 2011

Første møde

Til alle dejlige strikkedamer!
Første møde i strikkeklubben nærmer sig hastigt. Hermed et indlæg om, hvad der skal foregå;

Vi mødes på fairbar (www.fairbar.dk) på mandag (d. 28/2-2011) kl 19.00 og samler et stort bord så vi kan sidde sammen. Det er ikke nødvendigt at kende nogen, vi mødes alle for første gang.
Jeg forestiller mig at vi tager en introduktionsrunde hvor vi fortæller om hvad vores forhold til håndarbejdet er - husk igen, alle er velkomne, både nybegyndere og øvede. Du kan sidde og snakke og nørkle, få en hyggelig hverdagsaften med inspiration, nye inputs og nye bekendtskaber.

Bloggen her vil fremover blive brugt til at annoncere møder, fremvise fotos, samle medlemmerne m.m.

Husk også at blive ven med stitch'n'bitch på facebook!